9. April 2023 gik min far, ophavsmand til denne hjemmeside, bort i en alder af 86
Han store drøm var at denne hjemmeside og fortællinger fra hans liv blev videreført for eftertiden. Alt indhold er derfor fortsat udført af ham og vil forblive urørt indtil videre.
Jeg har dog tilføjet link under "Peters historie" til en video med interview med min far som vi lavede i tiden inden hans kræfter slap op. Det er en livsfortælling og hans "sidste ord" om man vil. Det var hans store ønske at hans historie blev fortalt og bevaret for efterkommere og andre interesserede.
Dette Websted er egentlig oprettet af hensyn til vore efterkommere.
Vi håber at det stadig vil være muligt for vore efterkommere om mange år, længe efter at vi har forladt denne verden, at besøge denne side for at læse om hvem og hvad vi var, hvordan vi levede (og døde :-( ) og det er vort håb at alle vore efterkommere vil bidrage med deres livshistorie, så det vil blive lettere i årene fremover at søge oplysninger om hele familien Stilborg - Düring. Altså starten til en slags moderniseret slægtsforskning. I dag (2006) er genealogien fortrinsvis henvist til gamle kirkebøger, rigsarkivet, folketællinger osv. Dette siger ikke meget om de enkelte personer, bortset fra fødselsdag og sted, dåbsdag og sted, børn, ægtefæller osv. Vi vil her forsøge at gøre disse oplysninger til beretninger om "rigtige mennesker", idet vi i dag har mulighed for at tilføje billeder, fotokopier af dokumenter og mange andre private oplysninger, som ellers ville gå tabt. Internettet er som skabt til dette formål og vi håber at der i hver ny generation vil være et eller flere familiemedlemmer som har lyst til at videreføre denne ide.
mange hilsener fra Grethe og Peter Düring.
Hvis Du har ris eller ros eller andre kommentarer til dette websted, kan Du sende os en e-mail på adressen
info@peterduring.dk
Taastrup, den 13. August 2006
Dette Websted blev sidst opdateret november 2024.