Vores dyr

Baloo den første var en dejlig og godmodig bamse som rejste rundt med os
på alle Tivoli- og markedspladser. Han nåede at blive hele 13 år.

Baloo den anden , 7 uger

og 6 måneder gammel i 1983. Han levede til 1994

Baloo den anden passer 4 ællinger, som blev født i en skolegård i Taastrup. Gården var helt lukket og andemor kunne ikke få de små ud i det fri så hun opgav dem og vores søn tog de små, dunede bolde med hjem i en papkasse. De indtog straks vores havebassin og vi byggede et natlogi til dem, som kunne lukkes om aftenen, så hverken katte eller ræve kunne tage dem.

...og så ... den store dag efter et par måneders kurophold i Taastrup
...ud til friheden i Utterslev mose.

Baloo den tredie fem måneder gammel i foråret 1994. Ham hentede vi i
Dyrenes beskyttelses dyreinternat i Valby. Han blev hele 15 år gammel.

Skipper skulle ligeledes gå igennem en opfedningskur hos os og blev et par måneder senere sat ud i
skoven ved "Vestrehus" Børne-naturcentret i Allerød.

www.vestrehus.dk
Centrets leder Bjørlie Lehrmann skriver på centrets hjemmeside:
"Egernet Skipper er ny pensionær på Vestre Hus. Han blev reddet fra den visse død af Peter Düring, som nu har betroet mig hvervet at forberede Skipper på at indtage hele den store, farlige verden. - Og Skipper er særdeles indtagende, og meget, meget tam".

Det er anden gang vi tager os af pindsvineunger som har taget fejl af årstiden på grund af mangel på føde da de startede på deres vintersøvn, så afbryder de vintersøvnen og er prisgivet fordi der kun er is og sne og ingen føde.

Så er det dejligt at kunne redde dem og fede dem op indtil det bliver lunt nok i vejret og de kan sættes ud i naturen igen.

Ham her kaldte vi "Bogfinken Knud", selvom han var en skade. Jeg fandt ham på marken, tilsyneladende forladt af sin mor. Jeg tog den med hjem og fodrede den op til den kunne klare sig selv. Om natten sov den altid på øverste hylde i bogreolen i stuen mens den var lille.

Jeg vænnede den til at flyve frit omkring, også udendørs. Den kom altid tilbage når den var sulten og så prøvede den altid at stoppe en masse mærkelige ting i mit øre, ligesom om den ville give mig en gave.

Da den blev kønsmoden blev dens besøg sjældnere og sjældnere men når jeg gik ud i haven med dens krus som den var vant til at spise af og slog på det med en teske så kom den susende som et lyn og landede på min hånd for at spise. Til sidst blev den helt væk. Den havde nok fundet sig en mage.

JUNI 2013 - Ja så er vi på'en igen. Denne gang en lille gråkrageunge som af en eller grund er blevet smidt alt for tidligt ud af reden. Desværre har den skadet sin højre vinge da den røg ned

fra et 10 meter højt fyrretræ, men den er åbenbart ellers sund og rask og meget livlig,

spiser og klatter helt efter bogen så den skal nok klare sig.

Så er asylet klar til nye gæster. Hr. og Fru And (ersen) har bosat sig i vort lille havebassin i foråret 2015

og så ... til vores store overraskelse fandt vi, godt gemt i det høje, vildtvoksende skvalderkål bagved et træ en rede med 11 dejlige, store andeæg.

Efter nogle få dage dukkede der så 11 nyudklækkede ællinger op på græsplænen og havde det dejligt.

...men vi skal ellers love for at de små har en glubende appetit. De æder simpelthen hele dagen lang.

-og for at de ikke skulle udsættes for at alle de andre fugle huggede deres mad, var vi nødt til at sætte madskålen ind i udestuen.